Isolering

Energipriserne i Spanien har flyttet sig væsentligt i opadgående retning i løbet af de seneste år, og mange er på jagt efter besparelser, når det gælder el-forbrug og energi i det hele taget. Og mange bruger rigtig meget energi, uden at det kompenseres med den komfort, de ønsker. For os hos Técnicas Maro er det vigtigt, at vi ikke kun tager ud og installerer effektive varme og kølesystemer, men at hele situationen omkring energibehovet bliver taget i betragtning.

Når folk henvender sig vedr. solvarmeanlæg og installationer af nye klimaanlæg er de for det meste klar over, at én ting er at installere nye energibesparende anlæg, en anden ting er dimensioneringen af anlæggene, når det skal tilpasses deres andalusiske bolig. Hvis varmepumpen skal være meget større på grund af et stort varmetab, og den skal køre mange timer på høj kapacitet, så vil det stadigvæk være dyrt at køle/varme. Korrekt isolering, eller i det mindste en form for isolering, så vidt det er praktisk muligt, – er nøgleordet i den forbindelse.

Mange af vore kunder har de sidste par år spurgt, om vi kunne isolere deres hus/lejlighed eller anbefale nogle firmaer, som kan udføre dette arbejde. I efteråret 2014 har vi lavet en aftale, så vi kan installere produkter fra den østrigske koncern ISOCELL.

ISOCELL isolering er et granulat fremstillet af genbrugte aviser og spildprodukter fra træindustrien. Produktet kaldes også letvægtscellulose.

Egenskaber:

  • Høj termisk modstand
  • Isolerer for vinterkulde og sommervarme
  • Miljøvenlig
  • Absorberer og frigiver fugt uden tab af isoleringseffekt
  • Lydabsorberende
  • Brandsikkert
  • Behandlet mod insekter, gnavere o.l.
  • Hurtigt og nemt at applikere

Vi kan udføre følgende isoleringsarbejder:

  • Hulmursisolering
  • Isolering af forsænkede lofter
  • Isolering af rum mellem loft og tag

Den praktiske fremgangsmåde: Vore installatører samarbejder med lokale konstruktører, og i fællesskab finder vi den fremgangsmåde, som vil være mest ideel for den konkrete bygning. Normalt kan isoleringsarbejdet udføres på én dag.